23948sdkhjf

System Frugt køber dansk chipsproducent

System Frugt har købt chipsproducenten Crispo Denmark, som er den eneste producent af hand cooked natur chips i Danmark.
- Vi er glade for at kunne tilbyde kunderne endnu et stærkt og velkendt snackprodukt. Købet af Crispo er uden tvivl en styrkelse af System Frugt og vil, til glæde for forbrugerne, bidrage til virksomhedens fremtidige udvikling inden for naturlig snack, siger adm. direktør i System Frugt, Steffen Molberg.

Steffen Molberg kalder nyerhvervelsen ”et naturligt match”.

- System Frugt og Crispo er kendt for at levere naturlige snacks af høj kvalitet, og i begge virksomheder er passion nøgleordet. Det gælder fra råvarerne ankommer, til kunderne vælger de færdige produkter ude i butikkerne, såvel som det gælder medarbejdernes iver efter dagligt at levere det bedste. System Frugt har et unikt salgskoncept, hvortil der er knyttet et stærkt korps af engagerede og dygtige sælgere. Vi glæder os over, at vi nu kan sprede dette til også at omfatte Crispo’s produkter”, siger Steffen Molberg.

Glæde er der også hos Crispo’s nu tidligere ejer og direktør, Doc Alslev Christensen, der med salget træder ud af Crispo’s daglige ledelse for at indtage en rolle som konsulent.

- Det glæder mig, at salget af Crispo er blevet en realitet. Jeg er overbevist om, at System Frugt er det helt rigtige valg. De har et unikt forretningskoncept, som sammen med en professionel sparring og kapital vil sikre fortsat vækst på det nordiske marked, siger han afsluttende.

System Frugt A/S , beliggende i Tilst uden for Århus, blev stiftet i 1990 og er i dag førende på markedet for pakket tørret frugt og nødder med leverancer til de danske og nordiske supermarkedskæder. Det varierede udbud af ”sunde” snack indtager en stigende position på det nordiske marked. System Frugt A/S har 140 ansatte og er ejet af den uafhængige kapitalfond Odin Equity Partners.

Crispo Denmark A/S , grundlagt i 1992, med adresse i Tårs ikke langt fra Hjørring i Vendsyssel. Crispo producerer og sælger, som den eneste virksomhed i Danmark, hand cooked chips – naturlige chips af kartofler med skræl, nænsomt stegt i jordnøddeolie, bl.a. kendt for den populære variant Grov Chips.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062