23948sdkhjf

Lockout giver takeaway-travlhed

Hvor lærer-lockouten for nogen virksomheder har haft negative konsekvenser, så har Just Eat de seneste 14 dage oplevet stor stigning af takeaway-bestillinger.
Just Eat melder om en stigning på hele 24 % hos de restauranter, hvor Just Eat selv bringer ud, når man sammenligner de sidste 14 dage med samme periode sidste år.

- Vi formidler næsten en million måltider hver måned. Og vi ser selvfølgelig udsving og stigninger ind imellem, men en stigning på 24 procent kan ikke blot forklares med tilfældigheder. Vi er ikke i tvivl om, at flere efterspørger vores service pga. den igangværende konflikt, siger Mads Eriksen, direktør i Just Eat.

Flere sunde bestillinger
Just Eat kan desuden konstatere, at der også er flere bestillinger mellem kl. 9-14 i forhold til, hvad de normalt ser. Denne stigning tilskrives også lockouten.

- Det er fx skolebørn, der får en salat eller frokostbolle bragt ud, fordi deres normale system via skolerne ikke kører, uddyber Just Eat.

Takeaway-formidleren fortæller desuden, at de nogle af de restaurationer, der har ekstra travlt i disse uger, er dem, der leverer sunde og lette retter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094