23948sdkhjf

Klumme: Fødevaresikkerhed og produktionsudstyr

Fødevaresikkerhed og produktionsudstyr hænger uløseligt sammen. Denne uges klumme sætter fokus på vigtigheden i hygiejnisk design i fødevareindustrien og hvordan producenterne må samarbejde for at komme i mål.
Af konsulent Annette Baltzer Larsen, FORCE Technology

Fødevaresikkerhed og produktionsudstyr hænger uløseligt sammen. Er der leveret et stykke udstyr, hvor de forkerte materialer er anvendt, hvor hygiejnisk design ikke er tænkt ind i konstruktionen eller i opsætningen af produktionsudstyret, eller er svejsninger ikke udført korrekt, kan det være en umulig opgave at producere kvalitetsfødevarer på anlægget. Med hensyn til hygiejnisk design kan det være ganske elementære ting – som f.eks. manglende drænbarhed, ændringer i rørdimensioner i samme rørstreng eller placering for tæt mod andet udstyr, der giver fødevarevirksomheden vanskeligheder med at producere produkter i den ønskede kvalitet.

Tænk hygiejnisk design ind ved ny- eller ombygninger
Ved ny- eller ombygninger bør der tænkes på hygiejnisk design, materialespecifikationer og hvilken kontrol, der bør foretages, for at der ikke er fejl og mangler på et produktionsanlæg, når det leveres.
Før produktionsanlægget kommer i anvendelse, er det vigtigt, at rengøringsproceduren er optimeret i forhold til både de materialer, udstyret er sammensat af og den produktion, der køres på anlægget, så der ikke opstår udfordringer med for kraftig dannelse af biofilm.

Drøft fødevaresikkerhed med dine udstyrsleverandører
Lige som fødevarevirksomheden ønsker at presse prisen på nyt udstyr, kan udstyrsleverandøren forsøge at gøre tilbuddet til en ny- eller ombygning billigere ved at vælge en materialeleverandør østfra. I sådanne tilfælde skal man altid være meget opmærksom. En større opmærksomhed er påkrævet, nu hvor Europarådets nye guideline omkring grænseværdier for stål med fødevarekontakt udgives. Specielt bliver grænseværdier for bl.a. bly og kadmium reduceret væsentligt.

Fødevareproducenter og udstyrsleverandører bør tale mere sammen – en mulighed er deltagelse i temadage med relevante emner for begge parter. FORCE Technology, DTU og inSPIRe afholder en temadag om fødevaresikkerhed og produktionsudstyr d. 28. maj 2013 i Vejen. Her får parterne faglige indlæg og samtidig mulighed for en uforpligtende dialog.

Skab vidensdeling mellem produktionen og vedligeholdelsesafdelingen
Ikke kun fødevareproducenter og udstyrsleverandører bør tale sammen. Det er meget vigtigt og givtigt, at produktionsafdelingen og vedligeholdelsesafdelingen tager sig tid til at tale sammen – og her er det ikke kun lederen for de respektive afdelinger – men også de ansatte, der rent fysisk udfører arbejdet. Det giver en stor vidensdeling og en helt anderledes forståelse for hinandens arbejdsområder, som vil gavne virksomhedens produktionsudstyr og dermed også produktkvalitet og fødevaresikkerhed.

Temadage om fødevarekontaktmaterialer
Som nævnt afholder FORCE Technology, DTU og inSPIRe en temadag d. 28. maj 2013 omkring fødevarevaresikkerhed og produktionsudstyr.
Få mere info hos Annette Baltzer Larsen på mail: abl@force.dk. Emnerne er nøje udvalgt, så de er relevante for både produktionsfolk og vedligeholdelsesfolk fra fødevareindustrien samt udstyrsproducenter.

Endvidere afholder FORCE Technology og inSPIRe en workshop d. 22. maj i Århus og d. 30. maj i Brøndby omkring Nye grænseværdier for metaller i fødevarekontakt og et seminar d. 19. juni i Vejen og d. 29. august i Brøndby omkring Dokumentation af produktionsudstyr i fødevarekontakt.
Få mere info hos Jens Sinding på mail:jjs@force.dk.






Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089