23948sdkhjf

Beauvais foods fusionerer med Rieber & Søn Danmark

De to fødevareselskaber ligner hinanden på organisation og omsætning, hvorfor Orkla nu vælger at integrere de to virksomheder i ét selskab. Samtidig indsættes ny direktør.
Norske Orkla ejer flere fødevareselskaber i Danmark, heraf Beauvais foods med de kendte brands Beauvais, Den Gamle Fabrik, Glyngøre og Pastella. Sidste år i august kom Rieber & Søn Danmark, med mærkerne K-Salat og Bähncke, også på norske hænder. I forlængelse af dette opkøb har Orkla nu valgt at lade de to danske selskaber fusionere.

Det nye danske selskab fortsætter under navnet Beauvais foods og vil fremover bestå af ca. 450 medarbejdere.

- De to selskaber er meget lig hinanden med hensyn til organisation og omsætning, og har desuden komplementære mærker i porteføljen. Rieber & Søn har som Beauvais foods to produktionssteder i Danmark og har brands, som er førende i sin kategori. Det er derfor oplagt at gennemføre en fuld integration af de to virksomheder og dermed skabe ét nyt, samlet selskab, siger Tino Bendix, nyudnævnt CEO for Beauvais foods.

Fokus på mærkevarerne
Det fusionerede Beauvais foods dækker over en række mærkevarer, som alle står stærkt hos den danske forbruger. Mærkerne Beauvais, Den Gamle Fabrik, Glyngøre og Pastella har i de sidste mange år hørt under Beauvais foods, mens Rieber & Søn Danmark bringer mærkerne K-Salat og Bähncke med sig ind i det nye selskab.

- Vi er et mærkevareselskab, og det vil vi fortsat have stort fokus på at udvikle og forbedre. Fødevaremarkedet i Danmark er hårdt presset af høje produktionsomkostninger og mange afgifter samtidig med, at de danske forbrugere er ekstremt prisbevidste. Men der er også stor loyalitet til mærkevarerne og det skal vi selvfølgelig værne om ved at give vores forbrugere den ekstra service, kvalitet og smagsoplevelse, som mange gerne betaler for, påpeger Tino Bendix.

Norsk ejerskab – dansk smag
Både Beauvais foods og Rieber & Søn Danmark var før integrationen en del af hver sin norske fødevarekoncern. Strategien for det nye selskab ændrer sig derfor ikke markant, men fortsætter under Orklas multilokale strategimodel. En model, der respekterer de nationale selskabers nære kendskab til de lokale forbrugeres præferencer og omsætter det til lønsom forretning.

- Vi vil fortsat have vores fokus rettet mod de danske forbrugere og udvikle produkter i tråd med den danske smag, afslutter Tino Bendix.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109