23948sdkhjf

Baresso fortsætter Iceblend-succes

Den innovative kaffebar-kæde lancerer igen i år en ny sommerdrik til danskerne.
Ingredienserne i årets iskolde sommerdrik fra Baresso er jordbær og rabarber med frisk flødeskum på toppen og den nye Iceblend er ifølge kaffbar-kæden en nyfortolkning af den danske klassisker "rødgrød med fløde."

- De seneste år har vi introduceret mere eksotiske smagsvarianter af vores Iceblend, eksempelvis Mango-Lime i 2012. Jeg er spændt på at følge, hvordan vores gæster vil tage imod en variant, der emmer af sødme, nostalgi og danskhed, siger kommerciel direktør, Anders Wall, som er glad for den meget positive stemning for produktet, der allerede viser sig blandt kædens gæster på Facebook.

At nytænke danske klassikere inden for spise og drikke er langt fra nyt for Baresso Coffee. Iceblend-kategorien er gennem årene blevet en seriøs konkurrent til den klassiske ispind, og senest har kæden, i samarbejde med Cofoco, introduceret de såkaldte 'Minipanini', hvor varianten med skinke og ost er den største 'sællert'. Et produkt der mest af alt leder tankerne hen på den traditionelle 'parisertoast'.

- Produktudvikling og innovation er af afgørende betydning for vores forretning, og vi bruger mange ressourcer på den. Vi var den første kæde af kaffebarer i Danmark, så det ligger i vores DNA at udfordre vores danske gæster og hele tiden at skabe forkant i markedet, slutter Anders Wall.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078