Ministerium: Fairtrade-kaffe er lovligt
Økonomi- og Indenrigsministeriet undsiger nu Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse om Aarhus’ status som Fairtrade By.
Det fastslår Økonomi- og Indenrigsministeriet nu og undsiger dermed Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse om Aarhus’ status som Fairtrade By.
- Der blev sidste sommer rejst tvivl om, hvorvidt kommuner kan varetage Fairtrade hensyn i deres opgavevaretagelse. Den tvivl er nu ryddet af vejen efter ministeriets grundige juridiske undersøgelser af spørgsmålet. Jeg er glad for, at der nu er klarhed over det juridiske grundlag for, at kommuner kan påtage sig et samfundsansvar, siger Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager om sagen, som fik sin begyndelse i maj 2010.
Dengang vedtog et flertal i Aarhus Byråd at støtte bæredygtighed ved at blive Fairtrade By. Foruden en informationsindsats over for både borgere og virksomheder indebar beslutningen et mål om, at 10 procent af den kaffe, der blev drukket på rådhuset, skulle være fairtrade-mærket.
Statsforvaltningen Midtjylland tog sagen op og kom den 3. juli sidste år med en udtalelse, hvor det blev anført, at fairtrade-støtten var i strid med kommunernes muligheder for at komme med udenrigspolitiske tilkendegivelser.
Det er denne konklusion, som ministeriet nu undsiger med udtalelsen, som kan læses i sin fulde ordlyd her .