Kyllingeinderfilet tilbagekaldes
Der kan være bakterier, som ikke er blevet dræbt, og som kan gøre forbrugerne syge
HK Scan Denmark A/S tilbagekalder ROSE Stegt Barbecue Inderfilet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Den spiseklare kyllingeinderfilet tilbagekaldes, fordi der er risiko for, at det ikke er blevet varmebehandlet tilstrækkeligt, og derfor kan produktet indeholde sygdomsfremkaldende bakterier.
Produktet bør leveres tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasseres, skriver Fødevarestyrelsen.
Produktet er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, 3654discount, Irma, Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb i hele landet samt på Nemlig.com.
Om produktet:
ROSE Stegt Barbecue Inderfilet
Nettoindhold: 150g
Sidste anvendelsesdato: 25.05.2023
EAN-stregkodenummer: 5760725234450