23948sdkhjf

hi [13] melder om stor forhåndsinteresse

Antallet af udstillere er højere end på det tilsvarende tidspunkt i 2011, og flere af de store virksomheder vender nu tilbage til messen.
Interessen for fagmesser synes at være stigende i disse år efter en periode med en mindre nedblomstring.

Det mener Jens Geersbro fra Institut for Afsætningsøkonomi ved CBS, hvor han blandt andet forsker i områderne Business-to-Business, kunderelationer (CRM), relationsmarkedsføring, sales management og virksomhedsnetværk.

- For nogle år siden sagde man, at fagmesserne ville uddø med internettets udbredelse. Sådan er det slet ikke gået, for fagmesserne er stadig yderst relevante. Som MCH’s direktør Georg Sørensen plejer at sige, så kan man ikke erstatte det personlige møde.

Store leverandører vender tilbage
Netop MCH – eller Messecenter Herning – er vært, når Nordens største industrimesse i form af hi [13] løber af stablen i starten af september.

Og holdet bag hi [13] bekræfter tendensen om den stigende interesse for messerne.

- Det er korrekt, at det går godt med standreservationer til hi [13] og at vi glæder os over flere store leverandører som er kommet tilbage som udstillere. Det gælder firmaer som SKF Danmark, Svend Hoyer og Endres + Hauser, der alle er kommet tilbage. Vi kan også nævne, at Siemens nu deltager med ikke mindre end tre udstillingsbusser indenfor Automation og El Teknik, siger Knud Juul Sørensen fra MCH til Food Supply.

Godt resultat er muligt
hi [13] består igen i år af ni delmesser, som er delt ind i forskellige fagområder med alt fra Automation til Woodtech. I 2011 tiltrak messen 623 udstillere, og ifølge Knud Sørensen er der gode chancer for at matche det tal i år.

- Det er vanskelig at sig om vi kommer over de 623 udstillere fra 2011, da vi jo ikke er færdige med at tegne stande. Men betingelserne for at nå et godt resultat er til stede, efter at de store leverandører har meldt sig til, siger han.

Hi [13] registrerede i 2011 knap 20.000 besøgende, men ifølge Knud Sørensen er der endnu ikke udmeldt konkrete mål på den konto fra arrangørernes side. Han glæder sig i første omgang over, at man med fremgangen i besøgstallet fra 2009 til 2011 fik vendte tilbagegangen i antallet af besøgende.

HI 13 afvikles i år fra den 3.-6. september. Få overblikket over den kommende tids messer og øvrige arrangementer med vores messekalender, som findes her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078