Direct Table Foods har vækst i Foodservice
Sidste år gik det Tican-ejede selskab ind i Foodservice sektoren, og siden er leverancerne til Foodservice-kunder på det britiske marked vokset konstant.
- Vi skal levere fem forskellige produkter til Bestway Cash & Carry. Det drejer sig om røget og ikke-røget engelsk bacon, stribet bacon og skinkebøffer, siger Steve Hall, der er chef for Foodservice hos DTF, på hjemmesiden.
DTF Foodservice har netop vundet leverancen af 40 procent af Brake Bros bacon sortiment under deres eget mærke. Det betyder, at der i starten af juni kommer seks nye produkter som supplement til de to, der er blevet leveret siden november 2012.