23948sdkhjf

Baresso vil ud til hele Danmark

Baresso åbner onsdag i næste uge sin første kaffebar i Vejle og nyåbningen skal bane vej for flere i landets øvrige mellemstore handelsbyer.
Åbningen i Vejle er på ingen måde tilfældig. Efter den danske kæde har åbnet 27 egne kaffebarer i Danmarks fire største byer, er Vejle nøje udvalgt som den første mellemstore, driftige by til at huse en Baresso-kaffebar.

- Jeg ser meget frem til at præsentere vejlenserne for vores koncept. Vi har på Facebook og via andre kanaler modtaget mange ønsker om at åbne i byen, så dem glæder vi os over at kunne indfri, siger Baresso Coffees stifter og direktør, Kenneth Luciani.

Vejle har den rette demografi, det livlige handelsliv og den gode trafik på gågaden, som en succesfuld kaffebar kræver.

- Vejle er vigtig for os, fordi den kan bane vejen for åbninger i landets andre mellemstore, handelsbyer, forklarer Kenneth Luciani, der længe har været på udkig efter den helt rigtige beliggenhed i Trekantsområdet. Han er derfor spændt på at følge, hvordan de handlende i byen vil tage imod kvalitetskaffe i hyggelige omgivelser.

Baresso Coffee har foreløbigt ingen intentioner om at vækste uden for landets grænser. Der er ifølge direktøren masser af muligheder i Danmark.

Om Baresso Coffee
Stifteren bag den danske kaffekæde Baresso Coffee er Kenneth P. Luciani, der sammen med en lille gruppe danske investorer har opbygget Baressokonceptet – fra design af inventar, udvikling af kaffeblandinger og opskrifter til uddannelse og træning af Baristaer. Den første Baresso Coffee åbnede på Højbro Plads i København i 2000. I dag er der 42 Baresso Coffee fordelt på 27 konceptkaffebarer i København, Aarhus, Odense og Aalborg samt 15 franchise-kaffebarer ejet af hhv. SSP, DFDS Seaways, Mols-Linien, Coop Danmark, Plantorama og SMS Shoppingcenter på Færøerne. Baresso Coffee beskæftiger 480 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094