23948sdkhjf

Hvem skal have årets Fighter Pokal?

Amanda Seafoods løb sidste år med sejren, da Energiselskabet OK uddelte årets Fighter Pokal. Konkurrencen, der henvender sig til små-og mellemstore virksomheder, kører nu på tredje år.
Danmark er fyldt med virksomheder, der, trods trange tider og hårde odds, er i fuld gang med at fighte sig til en stærk position. Det vil energiselskabet OK endnu engang sætte fokus på gennem Fighter Pokalen. Konkurrencens formål er at anerkende små og mellemstore virksomheders store betydning for dansk erhvervsliv. Derfor kan SMV’er kæmpe om titlen som årets Fighter.

- Stort set alle virksomheder har mærket krisen i en eller anden grad, og for mange har den haft en fatal konsekvens. Men der er også mange virksomheder, som har brugt krisen til at tænke nyt, til at være innovative, og det vil vi gerne anerkende, udtaler OK’s administrerende direktør, Jørgen Wisborg, som er en del af det dommerpanel, der skal nominere finalisterne.

Fighter Pokalen er ikke branchebestemt, men tilfalder den virksomhed, der med fightervilje og masser af hårdt arbejde, enten har styrket sin position, eller er i fuld gang med at fighte sig til en stærk position i fremtiden.

Stærkt dommerpanel
Ud af de deltagende SMV’er bliver tre nomineret og kommer med i en fælles afstemning. De tre bliver udvalgt af et dommerpanel. Som ny i panelet i år sidder Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv. Derudover er dommerne Bendt Bendtsen, tidligere Økonomi- og Erhvervsminister og nu medlem af Europa Parlamentet, Lars Larsen, stifter og ejer af Jysk, Jens Bjerg Sørensen, administrerende direktør i det industrikonglomeratet Schouw & Co og Jørgen Wisborg, administrerende direktør i OK. De fire sidstnævnte sad også i panelet under sidste års uddeling af Fighter Pokalen.

Når de tre finaledeltagere er valgt, bliver de præsenteret på Fighter Pokalens hjemmeside, www.fighterpokalen.dk , og herefter kan alle stemme på, hvem der skal kåres som årets Fighter og have overrakt en check på 100.000 kr.

- Som virksomhed nominerer man sig selv til prisen ved at fortælle virksomhedens fighterhistorie. Det er irrelevant, om det er en ansat eller leder, der tager initiativ til at nominere sin virksomhed. Så længe virksomheden har en god historie at fortælle, slår Jørgen Wisborg fast.

I tilmeldingen skal virksomheden fortælle, hvordan de har rustet sig til fremtiden, hvilke tiltag de konkret har sat i gang, og hvad disse tiltag kommer til at betyde for virksomheden, medarbejderne, konkurrenceevnen osv. nu og i fremtiden. Man kan tilmelde sig frem til 8. september 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063