Norsk slagteri etablerer sig i Danmark
Norsk fødevarevirksomhed skaber arbejdspladser for ledige danske slagteriarbejdere på havnen i Aarhus.
Taga Foods producerer 25.000 pakker serrano-skinke om dagen. Det sker på en computerstyret slicer, som kræver velkvalificeret arbejdskraft, og den produktion har i første omgang skabt 10 nye danske arbejdspladser.
Taga Foods har hyret Allan Nielsen til at varetage rekrutteringen af kvalificeret dansk arbejdskraft, og der er muligvis flere i sigte, beretter han til P4.