23948sdkhjf

Årets grilldille: Levende hummer?

Fiskur Copenhagen lancerer i samarbejde med en række af landets fiskehandlere en kampagne, der skal få danskerne til at skifte grillpølsen ud med en friskfanget hummer.
Med kampagnen ”Nu skal vi have hummer” og kampagnesitet Levendehummer.dk sætter landets fiskehandlere fuldt fokus på levende Maine-hummere som årets grilldille.

Levende hummere sælges via Spotdeal
Kampagnen sparkes i gang onsdag d. 19. juni, hvor Fiskur Copenhagen sammen med en række danske fiskehandlere, bl.a. to bestyrelsesmedlemmer i Fiskehandlernes Forening, sælger friske hummere via JP-Politikens hus’ dealsite Spotdeal. Afhentning sker hos de tilmeldte fiskehandlere op til de følgende weekender.

- Der er aldrig før solgt levende hummer via et dansk dealsite, lyder det fra Fiskur Copenhagen i forbindelse med kampagnestarten.

100 kroner stykket
Hos fiskehandlerne koster en canadisk hummer hurtigt op mod 250-300 kr. pr stk. Danske hummere ligger ofte på 450 kr. stykket. Men med fælles fodslag, en markedsføringskampagne i flere dagblade og fiskehandleres vilje til at fylde butikkerne med levende hummere, er det ved kampagnestart muligt at købe de certificerede Wild Caught Maine-hummere til bare 100 kroner stykket.

- Det er en uhørt lav pris, formentlig aldrig set så lav i Danmark, bemærker Fiskur Copenhagen.

- Restauranter, catering og andre, der ønsker hummer til en konkurrencedygtig pris, vil også kunne bestille levende hummer, ferske hummerhaler o.lign. ved at kontakte os, oplyser Fiskur Copenhagen afsluttende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063