23948sdkhjf

Nordic Gluten Free Bakery satser nu på Tyskland

Nordic Gluten Free Bakery i Midtjylland satser nu for alvor på at komme ind på det tyske marked.

Det fortæller direktør Laila Finding, der sammen med sin mand, Kaj Kjærgaard, etablerede bageriet i 2018, i en pressemeddelelse.

Virksomheden har de seneste fem år tjent over 10 millioner kroner, deraf i alt godt seks millioner i 2021 og 2022. Og nu håber parret med 19 ansatte at kunne lægge yderligere på via eksport.

Mulighederne i Tyskland har Nordic Gluten Free Bakery fået afdækket med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland.

- Jeg tror ikke, vi havde fået så gode kontakter og kendskab til det tyske marked uden den hjælp, siger Laila Finding.

- Vi er fulde af optimisme i forhold til, at tyskerne også kommer til at tage godt imod vores produkter, som vi mener er af bedre kvalitet end dem, der findes på det tyske marked, tilføjer hun.

Nordic Gluten Free Bakery har udviklet en række forskellige gluten- og laktosefri brødtyper og kager. De bliver solgt til detailhandlen, hoteller og sygehuse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078