23948sdkhjf

Det sker: DI på eksportfremstød i Litauen

Beslutningstagere i fødevaresektoren har mulighed for at møde centrale aktører i Litauen, når DI tager en dansk delegation med på eksportfremstød i oktober.
Når DI tager på eksportfremstød i Litauen den 8.-10. oktober er fødevaresektoren inviteret med.

Indenfor fødevareproduktion er Litauen særligt interesseret i at få adgang til nye løsninger der kan optimere deres processer. Fødevare-industrien er en af de største sektorer i Litauens økonomi. De mest udviklede fødevareproduktioner er mælk, kød og kornprocesser. På samme måde som i Danmark er Litauen en relativ stor fødevareeksportør. Omkring 44 procent af den totale fødevareproduktion og 16 procent af den totale produktion af drikkevarer eksporteret.

Selvom fødevareindustrien i Litauen er blevet moderniseret over de sidste par år, så er der stadig plads til forbedringer. Af høj prioritet for landet er at investere i løsninger der kan bidrage til at tilføre værdi til hele værdikæden.

Den danske DI-delegation vil med H.K.H Kronprins Frederik i spidsen have mulighed for at møde producenter af føde- og drikkevarer, såvel som distributører og detailforhandlere.

Programmet indeholder blandt andet følgende aktiviteter:
  • Virksomhedsoplæg og udstillingsbanner på officiel konference
  • Deltagelse i officielle frokoster og middage sammen med eksisterende kunder og kontakter
  • Skræddersyet B2B mødeprogram med potentielle kunder
  • Virksomhedsbesøg

Her finder du mere information om turen.

Kilde: DI

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078