23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelser og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Brødrene Hartmann A/S
Michael Rohde Pedersen fratræder med virkning fra 1. juli som administrerende direktør hos Brødrene Hartmann A/S. Bestyrelsen har iværksat en søgeproces efter en ny administrerende direktør.

Brødrene Hartmann A/S producerer emballage til blandt andet æg og frugt.

Læs mere: Direktør afskediget fra æggebakke-koncern

Chr. Hansen A/S
Carsten Hellmann fratræder den 31. august stillingen som koncerndirektør, Global Sales hos Chr. Hansen.

Chr. Hansen er en global bioscience-virksomhed, som udvikler naturlige ingredienser til fødevare- og kosttilskudsbranchen, den farmaceutiske industri og landbrugssektoren.

Dansk Supermarked
Peter Poulsen er pr. 1. september blevet ansat som ny HR-direktør. Endvidere indtræder koncernens nye CFO, Chris Nicholas, d. 1. juli.

Læs mere: Dansk Supermarked styrker i toppen

Gea Food Solutions Denmark A/S
Marco Gandini, Tyskland, er indtrådt i bestyrelsen hos Gea Food Solutions Denmark A/S i stedet for Lasse Viegand Hansen (kilde: Børsen).

Gea Food Solutions A/S leverer proces- og pakkeudstyr til tilberedning, marinering, forarbejdning, skæring og pakning af blandt andet fisk, fjerkræ og kød.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
Tommy Thomsen er blevet ansat som administrerende direktør for Investeringsfonden for Udviklingslande og Investeringsfonden for Østlandene. Samtidig udnævnes vicedirektør Torben Huss til direktør og medlem af direktionen.

IFU’s formål er at styrke erhvervsudvikling og økonomisk vækst i udviklingslandene i samarbejde med dansk erhvervsliv. IØ blev oprettet for at understøtte reformprocesserne i Central- og Østeuropa.

Ocean Prawns A/S
Daniel Barslund og Martin Barslund Juel Jensen er indtrådt i bestyrelsen hos Ocean Prawns A/S (kilde: Børsen).

Ocean Prawns A/S beskæftiger sig med fiskeri og salg af rejer. Koncernen står blandt andet bag datterselskaberne Ocean Seafood A/S, InHouse Bornholm A/S samt det canadiske Ocean Prawns Canada Ltd.

AarhusKarlshamn Denmark A/S
Lars Fredrik Andreas Nilsson, Sverige, er udtrådt af bestyrelsen hos AarhusKarlshamn Denmark A/S (kilde: Børsen).

AarhusKarlshamn er producent af vegetabilske olier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094