23948sdkhjf

Familieejet specialist vil fordoble omsætningen

Sønderjyske Cervera udvider lageret til det dobbelte for at skaffe plads til vækst 

Cervera i sønderjyske Sønder Hygum har store ambitioner: På fem år vil virksomheden, der har specialiseret sig i kvalitets-specialiteter i udvalgte fødevarekategorier, fordoble omsætningen.

Det skriver JydskeVestkysten.

På det tidligere mejeri Kløvergaarden fremstiller Cervera selv størstedelen af det samlede sortiment med blandt andet marmelader, sovse, råsyltede grøntsager, oliven og kapers, som bliver solgt overvejende i foodservice, men også i dagligvarekæder som Meny og Føtex.

Desuden er virksomheden i gang med udviklingen af et nyt brand, Kløvergaarden, der skal benyttes til eksport

Efter et generationsskifte er posten som adm. direktør overtaget af Jens Wilsby, der nu erklærer sig klar til at skrue op for væksten i det familieejede firma.

- Der skal automatiseres mere. Om fem år skal omsætningen ifølge strategien fordobles, og vi har flere produkter ude i supermarkeder og et bredere sortiment, og vi har fortsat samarbejdet med vores kunder, siger Jens Wilsby til avisen.

Til sommer næste år forventer han, at der er opført en ny lagerhal, der bliver dobbelt så stor som den nuværende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078