23948sdkhjf

De nominerede til Slagterprisen 2013 er...

I går eftermiddag blev de bedste af de bedste indenfor slagterverdenen udvalgt, da de fire nominerede til årets slagterpris blev fundet.
Både supermarkedsslagtere og små og store slagterbutikker var indstillet til den ærefulde nominering, men nomineringerne endte med at gå til slagtermester Kim Andersen, SuperBest i Hjørring, slagtermester Morten Tramm, Salling Super i Aalborg, slagtermester Jacob A. Nielsen, Slagter Jacob i Kalundborg og slagtermester Jens Bertelsen fra Slagter Bertelsen i Holstebro.

- Vi har haft et rigtig bredt og dygtigt felt i år, og det er vi glade for. Det gør konkurrencen mere spændende, men det betyder også, at der er flere og flere virkelig dygtige slagtere derude, som tager deres håndværk seriøst, siger Vickie Kristensen, seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.

For at blive indstillet til prisen skal slagterne vise fokus på basishåndværket, råvaren og kvaliteten i råvaren. Samtidig skal de kunne rådgive kunderne og ikke være bange for at afprøve nye og innovative ideer indenfor kødverdenen.

Alt dette vurderede juryen, at de fire nominerede havde klaret med glans.

- Det er et rigtig stærkt felt vi har i år, og det er positivt at se, at der både er supermarkeder og privatslagere repræsenteret. Samtidig er de nominerede spredt over hele landet og ikke koncentreret på et område, og det viser, at niveauet er højt over hele landet, siger Vickie Kristensen og fortsætter:

- Overordnet kan man sige om de nominerede, at de alle har stor fokus på kvalitetskød. I de forskellige butikker er fersk kød flot repræsenteret. Det gode håndværk bliver stolt vist frem, og i hver enkelt butik er rådgivning og servicering af kunden i højsæde, det er ikke bare et stærkt felt vi har i år, det er også et meget lige felt.

Publikum bestemmer
Vinderen af årets Slagterpris bliver fundet den 19. september til et storstilet arrangement på Axelborg hos Landbrug & Fødevarer. Som noget helt nyt er det publikum, der afgør, hvem der løber med årets pris.

-I år er publikum med til at bestemme vinderen, så den 19. september får man en stemmeseddel og lov til at stemme på sin favorit. Det har vi gjort, så både fagmænd og forbrugere får lov til at vise, hvad de lægger vægt på hos en god slagter, siger Vickie Kristensen.

Ud over afstemningen og prisoverrækkelsen byder Slagterpris arrangementet også på faglige oplæg, lækker mad og musik, så der er lagt op til en fest, når vinderen af årets Slagterpris skal findes.


De nominerede til Slagterprisen 2013:
Slagtermester Kim Andersen, SuperBest, Hjørring, www.superbest.dk
Slagtermester Morten Tramm, Salling Super, Aalborg, www.salling.dk
Slagtermester Jacob A. Nielsen, Slagter Jacob, Kalundborg, www.slagterjacob.dk
Slagtermester Jens Bertelsen, Slagter Bertelsen, Holstebro, www.slagter-bertelsen.dk[/content][/box]
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094