23948sdkhjf

Kursen er sat mod en mere moderne slikvirksomhed

Candynavias pakkeanlæg i Silkeborg står over for en opgradering, og der er der også et kommercielt løft på vej

Modernisering. Fremtidssikring. Forfining.

Ordvalget er ret moderat, når man i Silkeborg-konfekturevirksomheden Candynavia selv skal beskrive de justeringer, som skal føres ud i livet i den nærmeste fremtid. Til sammen skal de i sidste ende munde ud i et løft i indtjeningen.

-Vi er på rette kurs i forhold til at fremtidssikre virksomheden, forsikrer Line Holmen, ny adm. direktør i Silkeborg-konfekturevirksomheden Candynavia.

Line Holmen landede i direktørstolen 1. september, og hun er sammen med virksomhedens cirka 30 ansatte gået i gang med en stribe tiltag på en række områder. Først senere vil et strategiarbejde lægge en egentlig ny retning for Candynavia

-Vi er i gang med et løft på den kommercielle side. Men det er en bred palette af områder, som vi kommer til at forfine stille og roligt, siger hun.

Ny slikdirektør er varm på tanken om dansk premium-slik (food-supply.dk)

Helt så prompte falder svaret ikke, når det gælder udsigten til at forbedre overskuddet i det igangværende regnskabsår, der løber fra 1. maj i år.

Selv om et plus på 1,7 millioner kr. på bundlinjen i det seneste regnskabsår var det bedste i en årrække, fik det karakteren ”ikke tilfredsstillende” i årsrapportens ledelsesberetning.

-Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til at sige, at vi har det rigtige fokus og arbejder med de rigtige ting i forhold til at fremtidssikre virksomheden – og den vej rundt på sigt at forbedre indtjeningen, lyder det fra Line Holmen.

Overskuddet i slikgrossist skuffer (food-supply.dk)

Men aktuelt er der blandt andet sat i gang i en nødvendig modernisering af virksomhedens pakkeanlæg, og det koster på den korte bane.

-Efterhånden som vi begynder at tage fat i de her ting, så må vi også erkende, at der er nogle moderniseringsomkostninger forbundet med det. Og hvor de præcist lander, har vi ikke det fulde overblik over endnu, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078