Stor succes med salatost
Arlas mejeri i Kruså har øget salget til det tyske marked med 20 procent i årets første halvår og har ansat flere medarbejdere.
- Vi er inde i måske den største vækst i den tid, mejeriet har eksisteret, siger Produkt-, Teknologi- og Udviklingschef Kim Bøgh til DR.
Den øgede aktivitet har i løbet af den seneste måned ført til 15 nyansættelser. Hvis niveauet holder, bliver de fastansat til efteråret, lover Arla.
Det er generelt for hele Europa, at efterspørgslen på salatost er røget i vejret, supplerer DR.