Sealed Air glæder sig over ny lovgivning
Kombinationen af en ny EU-regel og en Sealed Air-løsning til reducering af den mikrobielle forurening kan forbedre fødevaresikkerheden.
Det mener Jorge Vitalle, der er leder af den globale sektor for forarbejdede levnedsmidler hos Sealed Air.
- Alt, hvad vi gør hos Sealed Air, skyldes troen på, at forbrugerne er berettiget til de mest sikre fødevarer. Vi har nøje fulgt udviklingen af ændringen i bestemmelserne omkring brugen af mælkesyre som et yderligere forebyggende skridt, og vi er glade for at kunne lancere en omfattende løsning, nu da denne praksis er tilladt i EU.
En betydelig fordel for alle
Den omfattende nye løsning reducerer den mikrobiologiske overfladeforurening på slagtekroppe betydeligt, herunder fødevarebårne patogener som f.eks. E-coli og Salmonella.
Ifølge Sealed Air er det dokumenteret, at løsningen vil give kunderne i den europæiske oksekødsbranche øget fødevaresikkerhed og længere holdbarhed.
Kombineret med kvalitetsemballage med vakuumbarriere vil den netop godkendte brug af mælkesyre garantere den bedste kvalitet, hygiejne og holdbarhed, lyder det fra virksomheden.
- Det giver oksekødsproducenter, detailhandlere og forbrugere betydelige fordele, da det åbner op for eksportmarkeder, reducerer fødevarespild og i sidste instans forbedrer fødevaresikkerheden, siger Jon DeRoeck, som er marketingchef hos Sealed Air.