23948sdkhjf

Prisvindende fynsk bryggeri finder ny højt profileret samarbejdspartner nordpå

Der er noget af en køretur fra Refsvindinge på Østfyn til Thisted i Vendsyssel. 

Men det er ikke desto der, at det traditionsrige familieejede Bryggeriet Refsvindinge har fundet en ny samarbejdspartner i form af det noget større Thisted Bryghus.

Bryggeriet Refsvindinge er ikke mindst kendt for sin Ale no. 16, der nu anses for lidt af en klassiker blandt ølfolket efter at være kåret til årets øl for en snes år siden. 

Samarbejdet gælder brygning, tapning, salg og markedsføring af en række af Bryggeriet Refsvindinges produkter. Ifølge Thisted Bryghus vil det nye samarbejde blive udbygget i en glidende overgang, der efter planen vil være ført helt ud i livet 1. januar 2025.

Ifølge ejer og adm. direktør Ellen Rasmussen fra Bryggeriet Refsvindinge handler det blandt andet om tapning af det fynske bryggeris største sællerter, når kapaciteten hjemme i Refsvindinge ikke rækker til. 

Inklusive Ellen Rasmussen selv er der i alt fem ansatte på Bryggeriet Refsvindinge, som kan brygge 10 hektoliter ad gangen, seks gange om ugen.

Samarbejde om nye øl og sodavand

Ellen Rasmussen også frem til at produktudvikle sammen med folkene på Thisted Bryghus. 

- Vi glæder os også til samarbejdet. Vi har blandt andet nogle ideer til nye øl, som de skal være med til at finde på for os. Og allerede på nuværende tidspunkt er de begyndt at producere en sodavand til os. Vi har jo ikke haft sodavand tidligere. Jeg kommer oprindelig fra Mors, så jeg kender godt til Thisted. Og mine forældre havde en mineralvandsfabrik i Nykøbing Mors, så der har jeg fået inspiration til de nye sodavand, vi skal lave, siger hun til Food Supply.

I en pressemeddelelse fra Thisted Bryghus tager adm. direktør Aage Svenningsen godt imod den nye fynske samarbejdspartner:

- Hos Thisted Bryghus er vi utrolig stolte og spændte på samarbejdet med Bryggeriet Refsvindinge. Det at være med til at føre et af Danmarks mest kendte familieejede bryggeriers historie videre er en stor ære for os, siger han.

To selvstændige virksomheder

Trods det udvidede samarbejde er der ifølge Ellen Rasmussen ingen langsigtede planer om at fusionere de to virksomheder.

- Jeg ejer stadig Bryggeriet Refsvindinge og regner med at fortsætte med det, og så er min datter interesseret i at overtage det på et tidspunkt. Så vi er stadig to selvstændige firmaer, der ikke er hængt op på noget, siger hun.

Refsvindinge har i en årrække arbejdet sammen med et andet bryggeri på Fyn, Bryggeriet Vestfyen, om bl.a. tapning, men det stopper i år.

- Bryggeriet Vestfyen har jo været ude i nogle problemer og skiftet ejer og direktør, så vi har haft lidt problemer i den forbindelse. Det er også derfor, at vi vælger at trække os. Vi har et samarbejde året ud, og vi håber selvfølgelig på, at vi fortsat kan samarbejde på nogle punkter. Men det tætte samarbejde stopper, siger Ellen Rasmussen.

REFSVINDINGE BRYGGERI ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 2,1 3,2 3,4
Resultat af primær drift -0,1 1,1 1,3
Resultat før skat -0,2 1,0 1,2
Årets resultat -0,2 0,8 1,0
Balancestatus 5,8 6,2 5,7
Egenkapital 2,6 3,3 3,5
Antal ansatte 5 6 5
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094