Nyt fra bestyrelser og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Lene Dyrby er blevet udnævnt til marketing manager hos DLG Food (kilde: Børsen).
Cand.scient. Salli Bekke er ansat som Management Assistent i DLG Food og Mathilde Westerholt er ansat som Business Unit Controller for DLG Food.
Produktsortimentet i DLG Food retter sig både mod food service-sektoren, detailhandelen og fødevareindustrien, og selskabet distribuerer en bred vifte af produkter inden for blandt andet kartofler, snittet grønt, vegetabilske olier, syltede grøntsager, ketchup, bælgfrugter, korn, mel, frø, kerner og frysetørrede produkter og krydderurter.
DS Smith Packaging
Thomas Kure Jakobsen tiltræder den 5. august 2013 som administrerende direktør hos DS Smith Packaging. Han kommer fra en stilling som områdedirektør i Carlsberg Group.
Han overtager posten fra nuværende direktør, Per V Frederiksen, der fremadrettet alene skal fokusere på rollen som øverste direktør for DS Smith Packagings aktiviteter i Nordeuropa.
DS Smith Packaging er en del af den engelske emballagekoncern DS Smith, der er en af Europas største producenter af genbrugsemballage.
Lantmännen Unibake
Morten Leth er ansat som ny chief finacial officer i Lantmännen Unibake International med virkning fra den 1. august 2013. Samtidig er Jan Hertz ansat som ny chief commercial officer i Lantmännen Unibake International.
Rool Denmark A/S
Michael Roschmann Skovgaard er indtrådt i bestyrelsen hos Rool Denmark A/S (kilde: BIQ.dk).
Rool Denmark A/S er specialiseret i udstyr i rustfri stål til fx slagterier og modebutikker.
Skagerak Pelagic A/S
Lars Høgsberg og Viggo Gjødesen Mikkelsen er udtrådt af bestyrelsen hos Skagerak Pelagic A/S (kilde: BIQ.dk).
Skagerak Pelagic er leverandør af pelagiske fiskeprodukter – specialiseret i sild og makrel.