23948sdkhjf

Arla varsler mejerilukning i Storbritannien

Arlas britiske selskab har planer om at lukke konsummælksmejeriet Ashby Mejeri, der beskæftiger 370 ansatte.
Arlas britiske selskab, Arla Foods UK plc, har onsdag informeret sine medarbejdere om selskabets intention om at lukke Ashby (Ashby-de-la-Zouch) mejeri- og distributionscenter. Mælkemængden ønskes overflyttet til Arlas nye mejeri, der er under opførelse i Aylesbury.

Den foreslåede lukning af konsummælksmejeriet skal forhandles med de faglige parter og forventes at resultere i nedlægningen af 370 stillinger. Hvis forhandlingerne med de faglige parter falder på plads, er det planen af begynde overflytning af mælk i en periode fra oktober frem til april 2014, hvor en endelig lukning af Ashby mejeri kan ske.

- Vores forslag om lukning af mejeriet ligger dels godt i tråd med at vores nye mejeri i Aylesbury nu er klar til produktion, og dels som led i at vi løbende skal sikre, at vi har en effektivt produktion, siger produktionsdirektør i UK, Lars Dalsgaard.

- Vi vil nu have samtaler med de involverede medarbejdere, der er berørt af forslaget om lukningen samt med deres faglige repræsentanter, og det ligger os meget på sinde at hjælpe de berørte medarbejdere med at finde nyt arbejde både internt i Arla og eksternt, siger produktionschefen videre.

Det er yderligere planen at outsource distributionen af mælk fra mejeriet i Aylesbury til en tredje parts leverandør. Afhentningen af mælken på gårdene fortsætter som tidligere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079