Vestjysk stålvirksomhed konkurs
Kaj Olesen A/S er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Esbjerg.
I regnskabsåret 2011/2012 kom Nørre Nebel-virksomheden ud med et beskedent overskud på små 85.000 kr. Ved udgangen af regnskabsåret var selskabet egenkapital dog på -1,4 mio. kr., og det var ledelsens håb, at man kunne reetablere egenkapitalen gennem øget indtjening.
Det lykkedes desværre ikke, og den 22. juli afsagde Skifteretten i Esbjerg konkursdekret over Kaj Olesen A/S efter begæring modtaget den 22. juli. Det skriver Statstidende.
Kurator er advokat Jan Bruun Jørgensen, Andersen Partners Advokatpartnerselskab, Jernbanegade 31, 6000 Kolding.