23948sdkhjf

Foss på opkøbsjagt

Analyseudstyrsselskabet er klar til at satse milliarder i en større virksomhed, der kan støtte op om den nuværende forretning.
Den succesrige familievirksomhed fra Hillerød overfører stort set hele sit udbytte til N. Foss & Co.,og efter JyllandsPostens oplysninger er dette selskab nu klar til at investere for omkring 2 mia. kr.

- Første prioritet er helt klart at bruge de penge til at finde en akkvisition, der støtter op om Foss’ forretning. Det bruger vi meget energi på og har meget opmærksomhed omkring, siger adm. direktør i Foss, Torben Ladegaard, til avisen.

Han mener det bl.a. er familieejerskabet i Foss, der har holdt Foss på rette kurs. Selskabet tog et dyk i 2008, men har i perioden fra 2008 til 2012 tjent samlet 1 mia. kr. Han blev selv udpeget til direktør i 2011 og har således været med til at gøre virksomheden fri af krisen.

- Det er temmelig unikt at få lov til at arbejde sig gennem en krise ved at være med til at gøre virksomheden endnu stærkere. Vi justerede sejlene og alt mulig andet, men vi holdt benhårdt fast i vores hovedindsatsområder. Og det er forklaringen på, at da krisen var ved at være overstået, var vi allerede i gang med en fornuftig udvikling, slutter han.

Foss er stiftet af Nils Foss i 1956, men er løbende blevet overdraget til børnene Peter, Nils Christian og Pernille Foss, som i dag ejer over 80 pct. af selskabet.
Læs mere om: Foss
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079