Lokale danske fødevarer i BBC-madprogram
Det engelske madprogram Nordic Cookery optager i denne uge fra Knudeklint på Fur. Den svenske kok Taraq Taylor vil blandt andet tilberede mad med øl fra Fur Bryghus.
Fur Bryghus har dermed mulighed for at blive eksponeret for 80 millioner seere, når den svenske vært og kok Taraq Tayler bruger den lokalt fremstillede øl i sit madprogram.
- Jeg har siddet og kigget på den opstillede produktionsplan og jeg kan konstatere, at de 80 mio. seere vil stifte bekendtskab med noget af det ypperste Nordvestjylland kan byde på, både med hensyn til fødevarer, naturscener og de historier, der er tilknyttet de forskellige steder. Så bedre branding af såvel Skive som det øvrige Nordvestjylland kan vi ikke ønske os, udtaler Skives borgmester Flemming Eskildsen.
BBC kommer desuden til Struer, Lemvig og Holstebro.