23948sdkhjf

Ny kæde vil have 50 butikker om fem år

Madmarked, som satser på lokalt producerede produkter, er kommet godt fra start siden første butik åbnede d. 1. maj i år. Næste butik er på vej, og den skal følges af mange flere de kommende år.
Det skriver Børsen.

- Vi er ved at åbne en ny butik i Nordvestsjælland, og indenfor fire-fem år vil vi åbne 40-50 butikker landet over, siger Birgitte Escherich, iværksætter bag Madmarked og indehaver af Kostkompagniet, til avisen.

Den ambitiøse udmelding kommer efter, at kædens første butik, Præstø Madmarked, solgte for over en mio. kr. de første tre måneder efter åbningen.

Idéen bag Madmarked er at skabe et lokalt samlingssted for dagligvarer med fokus på høj sund kvalitet, store smagsoplevelser og bæredygtige produktionsforhold – til samme priser som i supermarkederne. Birgitte Escherich lægger vægt på, at det skal være muligt at vælge kvalitet uanset pengepung.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063