23948sdkhjf

Them Andelsmejeri gearer op for eksporten

Konkurrencen i Danmark er hård. Derfor satser Them-mejeriet nu på at udvide sit sortiment til eksportmarkederne.
Udvidelserne skal give mejeriet flere strenge at spille på. I dag er Thems eksportmængde nemlig begrænset. Det skriver Børsen.

- Det danske ostemarked er nærmest fyldt op. Vi håber selvfølgelig at kunne skubbe noget udenlandsk ost ud, men ellers driller de danske udbydere hinanden og flytter lidt afsætning frem og tilbage. Men i det store billede er det småting, så vi er nødt til at satse mere på eksport, fastslår mejeridirektør Alette Algreen-Ussing over for avisen.

Ved siden af de gule Danbo-oste er Them Andelsmejeri derfor begyndt at producere en ny produktserie under navnet Højlandsoste. De er mere faste i konsistensen, da der er begrænset afsætning af de gule oste uden for Danmarks grænser.

Da produktionsanlægget udelukkende er indrettet til de faste skæreoste, bliver det i første omgang denne type, som mejeriet satser på.

Them Andelsmejeri har en omsætning på 240 mio. kr. 93 pct. sælges i dag i Danmark, mens eksportandelen blot udgør 7 pct.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078