23948sdkhjf

Lakridsproducent oprørt over told på særlig sukkerimport

Morten Kornbech Larsen, som er stifter af og adm. direktør i Bagsværd Lakrids, ville rigtigt gerne købe sukker til virksomheden i krigsramte Ukraine.

Men i EU blev det tidligere på måneden besluttet, at Ukraines fritagelse for told på blandt andet fødevarer, der blev indført i krigens første faser, ikke fortsætter.

Det skriver Berlingske Tidende.

Tolden kommer vel at mærke, hvis nogle kvoter, der svarer til Ukraines eksport til EU i 2022723 bliver overskredet.

Det betegner Morten Kornbech Larsen, der ifølge avisen helst vil købe sukker fra Ukraine på grund af både priserne og muligheden for at støtte landet, som åbenlyst hykleri.

- Med den ene hånd vil politikerne i EU sikre Ukraine en god fremtid med våbendonationer og flotte ord. Men med den anden hånd fjerner de en mulighed for, at landet kan opnå den vækst, de har brug for, siger han til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078