23948sdkhjf

Stærk start på året: Unibrew har kurs mod dobbelt milliardresultat

2024 er begyndt så stærkt for landets næststørste bryggerivirksomhed, at Royal Unibrew nu har hævet forventningerne til årets overskud så meget, at aktiekursen stryger til vejrs fredag formiddag.

En volumenvækst på seks procent i årets første tre måneder har øget omsætningen med 10 procent, og integrationen af Unibrews seneste opkøb, læskedrikproducenten Vrumona i Holland og San Giorgio, er nu så langt fremme, at de forventes at bidrage med 80 millioner kr. til årets Ebit-driftsresultat.

- Første kvartal har markeret en stærk start på året. Det forretningsmomentum, vi opbyggede i løbet af 2023, er fortsat ind i 2024. Den fortsat stærke præstation på vores markeder i Nordeuropa kombineret med en normaliseret italiensk On-Trade ølkanal og et stærkt opsving i vores internationale segment drev solid organisk volumenvækst på 6 procent i første kvartal, siger Lars Jensen, adm. direktør i Royal Unibrew i en meddelelse til Børsen.

Det er med til at løfte Unibrews forventninger til væksten i det samlede driftsresultat i 2024. Hvor den tidligere melding lød på en Ebit-vækst mellem 5 og 15 procent, er den nu skruet op til mellem 9 og 19 procent.

Dermed står bryggeriets Ebit til at nå tæt på to milliarder kr. i år. Det nye forventnings-interval går fra 1,875 milliarder kr. til 2,025 milliarder kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078