23948sdkhjf

Medejer afslører muligt salg af fiskevirksomhed med store overskud

En af landets større virksomheder indenfor forarbejdning af fisk kan være på vej på nye hænder.

 Det skriver Jyske Vestkysten.

Det er Esbjerg-baserede Polar Salmon Hjerting Laks, som er ejet i fælleskab af den store grønlandske seafod-koncern Polar og Kjærgaard-familien, der har stået bag Hjerting Laks-delen af fusionsvirksomheden i generationer.

Polar Salmon Hjerting Laks producerer fersk, kold- og varmrøget laks til det danske og flere europæiske markeder og har tjent gode penge siden en fusion tilbage i 2016. Ifølge avisen er det samlet blevet til en indtjening efter skat på over 120 millioner kr.

For en måned siden kom 2023-regnskabet fra virksomheden, men det levede ikke helt op til resultaterne i årene forud. Til gengæld er forventningerne til overskuddet i år i top.

Men nu kan der altså være nye ejere på vej ind, selv om det er begrænset, hvad Christoph Kjærgaard, adm. direktør i Polar Salmon Hjerting Laks og minoritetsejer, løfter sløret for:

- Lige nu er der ikke så meget konkret at berette om. Vi har løbende haft forespørgsler, og vi har sat en mægler på, men først om cirka 14 dage ved vi, om processen kører videre. Det er heller ikke usandsynligt, at vi kører videre uden ændringer, siger Christoph Kjærgaard, adm. direktør ejer lidt under halvdelen af selskabet sammen med den milliardstore grønlandske fiskekoncern Polar.

Christoph Kjærgaard erklærer sig interesseret i at fortsætte med en ejerandel på den anden side af en eventuel handel.

POLAR SALMON HJERTING LAKS A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 60,2 67,3 71,2
Resultat af primær drift 16,4 22,0 22,4
Resultat før skat 16,5 21,8 22,2
Årets resultat 13,0 17,0 17,3
Balancestatus 90,8 98,6 92,5
Egenkapital 62,8 64,9 62,8
Antal ansatte 95 101 108
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099