23948sdkhjf

Det sker: Messe for importerede fødevarer i Kina

Ti danske virksomheder får øget synlighed på dansk fællesstand på Kinas største messe for importerede fødevarer.
Ti danske fødevarevirksomheder får mulighed for at promovere sig på fødevaremessen FHC China i Shanghai i dagene 13. – 15. november. Her vil en dansk fællesstand sørge for øget synlighed for de danske udstillere. Det er Landbrug & Fødevarer, der står bag fællesstanden i samarbejde med Eksportrådet, og ifølge Hugo Høllede er der stadig to ledige pladser tilbage.

FHC China afholdes i år for 17. gang i Shanghai, og udstillingen udmærker sig ved at være den eneste fødevaremesse i Kina udelukkende for importerede fødevarer. Den havde sidste år 1.500 udstillere fra mere end 70 lande, der mødtes med over 30.000 indkøbere fra detail-, food service, og importvirksomheder.

Fællesstanden er planlagt i sammenhæng med fødevareministerens besøg i Kina. Ministeren skal under sit besøg skabe adgang til det kinesiske marked for flere danske produktkategorier.

Kina forventes at blive verdens største fødevaremarked i 2018, og efterspørgslen på importerede fødevarer er kraftigt stigende.

For yderligere information kontakt Marie Louise Flach de Neergaard, E-mail: marnee@um.dk, Tlf.: +86 139 1023 5271 eller Hugo Høllede, Landbrug & Fødevarer, E-mail: huh@lf.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102