23948sdkhjf

Amerikansk anerkendelse til Daloon

Daloon har vundet to amerikanske reklamepriser ved Hermes Creative Awards.
Daloon har i foråret sat to online reklamefilm i søen i forbindelse med Daloon-tid kampagnen. Og disse har nu høstet henholdsvis guld og platin ved Hermes Creative Awards.

- Daloon-tid filmene er skabt til en dansk målgruppe, familier hvor kvalitetstid kan være en knap faktor, og hvor Daloon kan være hurtig løsning, man kan servere med god samvittighed. Men manglen på tid i hverdagen gælder også i mange andre lande, og vi er glade for, at en amerikansk jury også værdsætter de små historier, siger Commercial Director Bjarne Dahl fra Daloon.

Hermes Creative Awards er en kreativ pris, der arrangeres af den amerikanske Association of Marketing and Communication Professionals (AMCP). Juryen består af medlemmer af AMPC.

Filmen "Bordfodbold" fik platin, mens filmen "Gæt en sang" fik guld. Ideerne til begge film er skabt på det nu lukkede bureau Andersen & Blæsbjerg af et team, der i dag sidder på Clockwork Reklamebureau i Odense. Filmselskabet Mermaid i Aarhus stod for optagelserne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078