23948sdkhjf

Nyt fiskeeventyr i Esbjerg

Westcoast Seafood er navnet på et nyt fiskefirma i Esbjerg, der satser på nicheproduktion på den adresse, hvor Select Salmon tidligere holdt til.
Bag det nye firma står Ole Holmgaard Jensen, der har mere end 20 års erfaring med produktudvikling fra Arovit. Nu vil han udleve drømmen som selvstændig ved at skabe fiskeforarbejdningsvirksomheden Westcoast Seafood. Det skriver jv.dk

- Som jeg ser det, kører branchen et forholdsvist smalt spor, hvor alle kæmper om de samme kunder, og det er der muligheden ligger for os. Vi vil nok drive kapaciteten ned til omkring halvdelen af den tidligere ejer (Select Salmon red.), men med et setup omkring nicheproduktion, hvor vi tænker bredt og gerne færre paller per varenummer, siger Ole H. Jensen til jv.dk.

Westcoast Seafood får adresse i Vesterhavsgade, hvor Select Salmon havde til huse frem til konkursen tidligere i år. Det er lykkedes Ole Holmgaard at få en god aftale i stand med Jyske bank, som var den største kreditor i Select Salmons konkurs og med et greb i egen formue er det nu hans håb, at fiskeeventyret skal komme til at beskæftige i nærheden af 15-20 ansatte i højsæsonen.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081