23948sdkhjf

Telefonstorm hos Cloetta Danmark

Danskerne har kimet Cloetta Danmark ned af frygt for at løbe tør for lakridspiber.
Torsdag morgen afslørede flere medier, at EU arbejder på et direktiv, som vil forbyde at sælge slik, der minder om tobaksvarer. Siden har lavinen rullet på bl.a. facebook, hvor danskerne er aldeles forargede over udsigten til, at Malaco lakridspiben kan være på vej væk fra butikshylderne.

Det er Cloetta, der står bag den nu så omdiskuterede lakridspibe og her har telefonen været rødglødende det meste af dagen. Det skriver BT.dk.

- Vi har fået mange henvendelser både fra butikker, som spørger, om de skal bestille ekstra hjem og fra folk, som er villige til at gå march for lakridspiben, fortæller marketingmanager for Cloetta Danmark, Heidi Teschemacher til BT.

Ingen panik
Men hverken Cloetta eller de danske lakridspibefans har noget at frygte, for hele historien om det forestående EU-direktiv er en and. Det fastslår presse- og informationschef Jens Ring fra Europa-Kommissionens kontor i København torsdag aften over for dr.dk.

- Jeg kan godt slå fast en gang for alle, at piberne ikke er i fare, siger informationschefen til dr.dk

EU-direktivet, som der henvises til, stammer ifølge dr.dk fra 2012 og handler om, hvordan myndighederne kan forhindre børn og unge i at ryge. Og der skal ifølge Jens Ring meget fantasi til at forestille sig, at lakridspiber falder under den kategori.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078