23948sdkhjf

Fra Akafa til Afrika

Arla har fundet sin første afrikanske partner på Elfenbenskysten, som skal pakke og sælge mælkepulver produceret på Akafa ved Aalborg.
Arlas nye partner er Aboubakar Fofana, der ejer virksomheden Mata Holding i Elfenbenskystens største by Abidjan. Herfra distribuerer han varer for andre internationale fødevareselskaber og har desuden en egenproduktion af bouillonpulver, som sælges i portionsposer af folie. Og det er samme type poser, som mælkepulveret fra Akafa skal pakkes i på det nye mobilpakkeri, der snart ankommer til den nye Arla-adresse i Abidjan. Poserne skal transporteres videre ud til tusindvis af butikker i hele landet.

Læs også: Arla vil hente milliarder i Afrika

- Fordi butikkerne er så små og er overalt i landet, er det helt afgørende at have den rigtige partner. Mata Holding er stærk til salg og distribution, og Aboubakar har erfaring fra tidligere ansættelse i en international virksomhed og har flere internationale leverandører. Da han også har produktionserfaring, passer han som fod i hose til vores behov, fortæller Rasmus Malmbak Kjeldsen, der ansvarlig for Arla Foods’ samlede forretning i Mellemøsten og Afrika (MEA).

Den nye aftale er den første i rækken af flere, som er på vej i Afrika. Arlas team i regionen arbejder fortsat på at etablere vigtige strategiske baser i de noget større lande Nigeria og Egypten.

Udfordring at etablere et nyt mærke
Elfenbenskysten har cirka 20 mio. indbyggere og vil også kunne fungere som port til nabolande som eksempelvis Ghana, der har nogenlunde samme størrelse. Arla har indtil nu ikke været til stede i landet med detailprodukter, så foran ligger et stort arbejde med at skabe opmærksomhed omkring det udvalgte mærke mælkepulver Dano.

- Det bliver en spændende udfordring, for Afrika er ikke et jomfrueligt land, når det gælder mejeriprodukter. Andre større mejeriselskaber som Friesland-Campina, Nestlé og det regionale mejeriselskab Promisador har været store spillere i mange år, siger Rasmus Malmbak Kjeldsen.

Den nye joint-venture aftale blev underskrevet på Arlas kontor i København sidst i juni.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282