23948sdkhjf

Orana skal inspirere andre til eksport

Frugtkoncentratfirmaet Orana er lidt overraskende blandt de 30 virksomheder, der er kommet med i den nye danske eksportkanon.
Onsdag eftermiddag satte handels- og europaminister, Nick Hækkerup navn på de 30 virksomheder, der er med i den danske eksportkanon og som skal inspirere flere til at gå i gang med at eksportere. Heriblandt er frugtkoncentratproducenten Orana.

- Vi er i Orana A/S meget stolte over at være blandt finalisterne i Eksportkanonen. Det er en hyldest til vores virksomhed og den indsats, vores medarbejdere har ydet for at kunne levere koncentrater til juicer og mejerisyltetøj til yoghurt af meget høj kvalitet, og som også nyder stor anerkendelse i industrien i mere end 40 lande, lyder en skriftlig kommentar fra Orana.

Mange ukendte succeser
De 30 virksomheder er udvalgt blandt mere end 300 kandidater, der blev indstillet, da der var åbent for nomineringer i maj og juni. Listen af nominerede talte blandt andre Danish Crown, Danisco og Royal Greenland samt lidt mindre spillere som Svaneke Bryghus og Johan Bülow.

- Udvælgelsesprocessen var svær. Jeg blev overrasket over, hvor mange interessante og stærke virksomheder, der er rundt om i Danmark, som man ikke kender, siger medlem af kanonudvalget og nationaløkonom ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder.

Blandt virksomhederne i kanonen er både kendte virksomheder som Arla og Carlsberg og altså det lidt mindre kendte frugtkoncentratfirma Orana. Samtidig er flere af forhåndsfavoritterne blevet valgt fra, såsom Danish Crown og Vestas.

Eksport for 850 milliarder
De 30 danske eksportvirksomheder omsætter i alt for mere end 850 milliarder kroner om året og beskæftiger flere end 75.000 herhjemme. Kanonen skal inspirere flere virksomheder til eksport ,og giver 95 konkrete råd til, hvordan man får succes på eksportmarkederne.

- Hver eneste gang vi kan øge eksporten med én milliard, skaber det 600-700 arbejdspladser herhjemme. Derfor skal vi have flere virksomheder med på eksportvognen, og kanonen kan forhåbentligt inspirere mange til at gå i gang, sagde Handels- og Europaminister, Nick Hækkerup, da han onsdag eftermiddag præsenterede præsenteret kanonen i den gamle børsbygning i København.

De 30 virksomheder er:
- Carlsberg
- DSV
- Falck
- FL Smidth
- Fritz Hansen
- Haldor Topsøe
- Henning Larsen Architects
- IO Interactive
- ISS
- Mærsk Line
- Novasol
- Novo Nordisk A/S
- Novozymes
- FOSS Analytical A/S
- Oticon
- Welltec A/S
- Coloplast
- Arla Foods
- Danske Commodities A/S
- Designit
- Grundfos
- Siemens Windpower
- Systematic
- Bestseller
- DLF Trifolium
- ECCO
- Fertin Pharma A/S
- Orana
- Universal Robots
- LEGO


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094