23948sdkhjf

Stort eksportpotentiale for fødevarevirksomheder

Eksportrådet i Centraleuropa inviterer danske virksomheder til fremstød i forbindelse SALIMA/MBK/INTECO i Brno fra d. 25.-27. februar 2014.
Fødevareindustrien i Centraleuropa (Tjekkiet, Ungarn & Slovakiet) rummer et væsentligt potentiale for danske virksomheder. Derfor inviterer Eksportrådet i Centraleuropa danske virksomheder til fremstød i forbindelse SALIMA/MBK/INTECO i Brno fra d. 25.-27. februar 2014.

Eksportrådet i Centraleuropa (Tjekkiet, Ungarn & Slovakiet) ser et stort potentiale for danske virksomheder, der tilbyder løsninger og teknologier til forskellige led i fødevareprocessen - fra bearbejdning og forædling til pakning og transport.

I den forbindelse ønsker Eksportrådet at udbrede kendskabet til de uudnyttede muligheder, som centraleuropa rummer for danske virksomheder.

Mulighed for etablering af kontakt
SALIMA/MBK/INTECO 2014-messen samler en række af regionens fødevarevirksomheder, emballageindustri og bagerisektoren. Messen er en oplagt indgangsvinkel for danske virksomheder for at udforske nye forretningsmuligheder i regionen, og er b.la. en mulighed for at etablere og udbygge kontakter til kunder eller agenter i regionen.

Eksportrådet er specialiseret i at hjælpe danske virksomheder med at opnå succes på udenlandske markeder. Eksportrådet Centraleuropa vil på SALIMA/MBK/INTECO 2014 arrangere:

• Match-making med to-tre centraleuropæiske virksomheder (kunder, agenter, underleverandører)
• Besøg og fremvisning hos udvalgte fødevareproducenter i regionen
• Besøg og oplæg hos dansk virksomhed etableret i Tjekkiet
• Middag i Brno for virksomhedsrepræsentanter med ambassaden som vært
• Transport til og fra besøgsvirksomheder i regionen

For yderligere information om messen, tilmelding eller markedet, kontakt da:
Ambassaden i Prag, Eksportrådet
Eksportrådgiver
Jakob Schmidt
Telefon: +420 257 531 600 ext.114
Mobil:+420 602 644 707
Email / Hjemmeside
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078