Pølsemænd og kokke dyster i hotdog
I weekenden dyster professionelle pølsemænd, slagtere og topkokke om at blive danmarksmester i hotdog.
20 pølsemænd, slagtere og kokke dyster i alt om tre priser: Årets Traditionelle Hotdog, Årets Moderne Hotdog og titlen Årets Hotdogkonge.
Læs også: Danmarks bedste hotdog
Kokkene Wassim Hallal og Paul Cunningham har været trofaste deltagere siden konkurrencen startede tilbage i 2008.
- Jeg ventede med at bekende kulør til sidste øjeblik, fordi jeg ved, det ryster Paul Cunningham mest muligt, udtaler den regerende mester til avisen.
Sidste år vandt Wassim Hallal i gourmet-kategorien, mens Paul Cunningham kan bryste sig af have taget to mesterskaber i hus i 2010 og 2011.
Også Grillandsholdet og vinderen af DM for kokke, Michael Miv Pedersen, deltager sammen med kokkeduo fra Brøndums Hotel og Brødrene Prices køkkenchef på Kiin Kiin, Dak Laddaporn.
Det er Børsens gastronomiredaktør og madanmelder Ole Troelsø, der introducerede konkurrencen i Tivoli i 2008. Det er i øvrigt første gang den foregår i Aarhus i forbindelse med Food Festival.