23948sdkhjf

Se halvårets mest læste om køb, salg og fusioner

Se halvårets mest læste artikler om køb, salg og fusioner på Food Supply

Sommerferien nærmer sig - måske den allerede er indtruffet - og det kan passende give tiden til et tilbageblik på årets første seks måneder, der næsten er gået.

I denne artikel ser vi på de artikler, der de seneste seks måneder har trukket allerflest læsere til sig, når det gælder køb, salg og fusioner.


Top 5 - årets mest læste om køb, salg og fusioner


5. Godsejer har købt sig ind i tre mejerier

Man kan kalde ham direktør. Man kan kalde ham landmand. Og man kan også kalde ham godsejer.

Malthe Holst er ejer Vrejlev Kloster, der kan spores omtrent 900 år tilbage i tiden. Men i en gammel forretning er der nogle gange brug for fornyelse.

Og det behov har betydet, at Vrejlev Kloster i de senere år er blevet stærkt involveret i mejeribranchen. Køerne fra klosteret leverer således al mælken til både Ingstrup Mejeri, Sønderhaven Gårdmejeri og Asaa Mejeri, hvor Malthe Holst har købt en del af ejerskabet af alle de tre mejerier.


4. Kæmpesuccesen Miss Bagel er solgt

Efter at have bagt millioner og atter millioner af bagels valgte stifteren af Miss Bagel i Espergærde, Lone Kok, at sige stop.

Hun og hendes mand, Lars Bogs, solgte Miss Bagel til en trekløver bestående af Jesper Hvid-Hansen, Tom Tietze og Erling Eskildsen.

Prisen for Miss Bagel er hemmelig, men virksomheden har formentlig ikke været billig:

Fra 2020 til 2022 steg Miss Bagels bruttofortjeneste fra 15,8 millioner til næsten 23 millioner kroner, mens årsresultatet i samme periode steg fra 3,3 til 6,8 millioner kroner.


3. Kagegigant er nu medejer af jysk fabrik - og har lukket en anden

Knækbrødsproducenten Knæk & Bræk i Øster Doense nord for Hobro fik kagekongerne Kenneth, Allan og Klaus Eskildsen fra Givesco-koncernen med i ejerkredsen.

De overtog 20-25 procent af virksomheden via deres selskab Kakes A/S, som også ejer blandt andet Herning Biscuit og tarteletfabrikken Humlum.


2. Premier Is får ny ejer

Mejerigaarden i Thisted - mest kendt for sin produktion af Premier Is - fik ny ejer i form af det asiatiske investeringsselskab PAG Private Equity.

Investeringsselskabet indgik en aftale om at overtage majoriteten af aktierne i lettiske Food Union Europe, som har ejet Mejerigaarden siden 2015.

- PAG Private Equity har været en aktiv investor i Food Union Europe siden februar 2017, og vi har en stærk tro på virksomhedens solide markedsposition på tværs af dets kernemarkeder i Letland, Estland, Litauen, Danmark, Norge og Rumænien, udtalte Co-Head of Private Equity hos PAG, Lincoln Pan.


1. Mejerigigant med milliardomsætning køber familieejet virksomhed

Opkøbet af den familieejede virksomhed blev foretaget blandt andet med henblik på at vækste på foodservice-segmentet både ved den opkøbte virksomhed, men også i Mammen Mejeriernes eksisterende foodservice-forretning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078