23948sdkhjf

Tocifret vækst sikrer økologisk rekord i de store køkkener

Mens det økologiske boom har taget sig en pause i detailhandlen, fortsætter pilen med at pege opad i foodservice-sektoren.

Læs også Fortsat fald i økologi-salget - men der er forandring på vej (food-supply.dk)

Nye tal fra Danmarks Statistik viser en vækst på 13 procent i det økologiske salg til 3,4 milliarder kr. til de store køkkener sidste år. Det er det højeste niveau i al den tid, Danmarks Statistik har målt det.

De 3,4 milliarder svarer til en økologiandel på 14 procent af en samlet fødevareomsætning i foodservice på næsten 25 milliarder kr.

I Økologisk Landsforening  tager man med glæde mod de nye væksttal.

- Vi glæder os over, at vi fastholder en stigning i salget af økologi til foodservice med tocifrede procenter. Økologien har igen vist sin værdi og sit store potentiale i de professionelle køkkener, siger markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, Torben Blok, i en pressemeddelelse.

De økologiske andele af de professionelle køkkeners varer vokser for alle typer af køkkener. Men der er store forskelle på, hvor meget økologien fylder.

Det er især de offentlige køkkener, hvor der kan være politisk fastlagte målsætninger for brugen af øko-varer, der bidrager til væksten. Med 32 procent er øko-andelen væsentligt højere end i private hoteller og restauranter med videre, hvor kun ni procent er øko-varer.

Imellem de to yderpunkter ligger kantinerne, som på de offentlige arbejdspladser lå med 23 procent, mens kantiner på private arbejdspladser lå på 19 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064