23948sdkhjf

Michelin-restaurant med underskud for sjette år i træk

Selvom der endnu en gang er røde tal på bundlinjen hos en af verdens bedste restauranter, er det faktisk det mindste underskud i en årrække

Bundlinjen lyder på -9,7 mio. kr. – og det er faktisk det mindste underskud i seks regnskabsår med røde tal på bundlinjen. 

Michelinrestauranten Alchemist har samlet set tabt 87 mio. kr. over de seneste seks år, skriver Børsen. Det største underskud faldt i 2019 med et minus på 18,7 mio. kr. 

Restaurantens ledelse er trods endnu et stort underskud ikke utilfredse med regnskabet, skriver de i åresrapportens ledelsesberetning. 

- Resultat før afskrivninger udgør 663 t.kr. hvilket ledelsen anser som tilfredstillende, henset til de makrøonomiske forhold i regnskabsåret, fremgår det. 

Millioner fra rigmand 

Alchemist blev stiftet i 2019 af Rasmus Munk, der i dag er både køkkenchef og adm. direktør. Oprindeligt var Alchemist en lille restaurant på Østerbro, men med en investering på 80 mio. kr. fra rigmanden Lars Seier Christensen blev restauranten genåbnet som gastronomisk prestigeprojekt i 2019 med nye lokaler på Refshaleøen i København. 

Lars Seier Christensen er blandt andet kendt for sine forbindelser til Liberal Alliance, og han ejer i dag omkring 90 pct. af Alchemist. 

Toprestauranten blev for nyligt sendt tre pladser ned ad listen over verdens bedste restauranter – fra nummer fem til nummer otte. Alchemist har to michelinstjerner. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079