Tocifret millionbeløb årligt: Restaurantgruppe har valgt foodservice-partner
Per 1. august begyndte samarbejdet mellem Dagrofa Foodservice og det københavnske restaurant-imperium Buzz CPH med i alt 31 restauranter i konceptkæder som Jagger, Otto og Rita.
Ifølge en pressemeddelelse fra Dagrofa Foodservice ligger der "en årlig værdi på et større tocifret millionbeløb" i det nye partnerskab.
- Vi er meget stolte over, at Buzz CPH har valgt os som virksomhedens fødevareleverandør. Buzz CPH står bag nogle af de meste kendte og fremadstormende koncepter på den danske madscene, og de har en klar profil, når det gælder at bruge gode råvarer med masser af smag. Samtidig lægger Buzz CPH ikke skjul på, at de gerne vil udvide antallet af restauranter, og den udvikling er vi gearet til at understøtte, siger adm. direktør hos Dagrofa Foodservice, Niels Miles Frandsen, i pressemeddelelsen.
Christian Brandt, direktør i Buzz CPH, lægger blandt andet vægt på fleksibiliteten hos den nye samarbejdspartner.
- Dagrofa Foodservice hjælper os med en direkte kontakt til industrien. Vi får lov til at tale direkte med producenterne af eksempelvis økologisk oksekød - og det gør, at der opstår en større fleksibilitet og forhåbentlig også nogle udviklingsmuligheder på længere sigt, siger han.
Regnskabsår | 2023 | 2022 | 2021 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | 4326,3 | 4447,3 | 3778,6 |
Bruttofortjeneste | - | - | - |
Resultat af primær drift | 53,8 | 51,6 | -74,2 |
Resultat før skat | 40,7 | 39,0 | -82,5 |
Årets resultat | 40,7 | 38,9 | -61,2 |
Balancestatus | 1028,8 | 1011,2 | 1075,2 |
Egenkapital | 152,0 | 111,3 | 72,4 |
Antal ansatte | 812 | 837 | 821 |
Kilde: CVR |