Klumme: De nye kostråd
Vi har fået nye kostråd, og dermed er det relevant at se på, hvordan vi som branche, altså fødevareproducenter og dagligvarehandlen, kan hjælpe forbrugerne med at forstå kostrådene og i højere grad leve efter dem.
De første statslige kostråd udkom i 1976, og selvom mange forbrugere spiser sundere, er der stadig en stor andel af forbrugerne, der ikke efterlever kostrådene. Godt halvdelen af de voksne danskere er f.eks. overvægtige. I Danmark har vi ellers en god tradition for, at forbrugerne tager myndighedernes kostanbefalinger alvorligt, og også ændrer adfærd hvis de finder det muligt. Danskerne er f.eks. allerede godt på vej med at spise flere fuldkornsprodukter, som også indgår som et nyt kostråd. Der findes i dag fuldkornsvarianter indenfor adskillige varegrupper lige fra morgenmadsprodukter over brød til ris og pasta.
Det er vigtigt, at kommunikationen af kostanbefalingerne gøres relevant ved at tage udgangspunkt i, hvad danskerne rent faktisk spiser, for det er umådeligt svært at ændre madvaner. Det er desuden heller ikke alle danskere, der er lige motiverede for ændringer. F.eks. er der en gruppe danskere, som efter egen vurdering spiser sundt (nok), men som beviseligt ikke gør det. Dette tydeliggør hvor vigtigt måden, man kommunikerer kostrådene på, er. Kommunikationen skal opleves som relevant! Konkret for denne forbrugergruppe ville det være en stor håndsrækning, at få hjælp til at få udvidet deres repertoire af sunde middagsretter, som de tilbereder i hverdagen.
Som noget nyt indeholder de nye kostråd også en anbefaling om, at danskerne skal skære ned på saltet, og fødevarebranchen arbejder i høj grad med at nedbringe mængden af salt. Her vil det dog være naturligt, at de produkter, hvor salt ikke har en direkte betydning for holdbarheden og teksturen går forrest i at reducere saltindholdet – eksempelvis morgenmadsprodukter. Indenfor kød, er der også kommet nye anbefalinger. I kostrådet om kød anbefales det, at vælge magert kød (maks. 10% fedt). Derudover anbefales, at skære ned på forarbejdet kød, f.eks. fra kødpålæg. Her er det vigtigt, at når forbrugerne til eksempel vil spise mindre kødpålæg, at de så i endnu højere grad bliver mødt af et spændende udbud på hylderne, hvor det er kvalitet fremfor kvantitet, der er i højsædet.
Kostrådene vokser i antal, og er således gået fra 8 kostråd til 10, hvilket alt andet lige gør det sværere for forbrugerne at huske i sin helhed. Her er det vigtigt, at rådene vises enkeltvis sammen med fødevarerne så de gøres konkrete og nemme for forbrugerne at efterleve.
Derudover ville det være relevant med en rangordning, altså at få belyst, hvilke der er de vigtigste råd i forhold til livskvalitet og sunde leveår. F.eks. er det første kostråd ”spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv” jo nok også det vigtigste for sundheden samlet set.
