Lantmännen investerer 800 millioner i nyt anlæg
Med bælgfrugter som fokus investerer det svenske landsbrugskooperativ Lantmännen 1,2 mia. svenske godt (cirka 790 mio. kroner) i et nyt svensk anlæg.
Det fortæller virksomheden selv i en pressemeddelelse.
Det nye anlæg vil hovedsagligt fokusere på plantebaseret protein fremstillet mestendels af ærter. Godt 35.000 tons ærter forventes hvert år at blive forarbejdet på anlægget, der også er udset til at forarbejde omkring 5000 tons hestebønner.
Investeringen i anlægget, der skal ligge i Lidköping, er ifølge pressemeddelelsen den største af sin slags i Sverige.
- Vi skal producere mere mad for at forsyne verdens voksende befolkning, og der er en global og langsigtet stigende efterspørgsel efter plantebaserede proteiner som fødevareingrediens. Investeringen er en investering, der vil styrke hele værdikæden fra jord til bord. Det betyder nye dyrkningsmuligheder for landmænd og skaber betingelser for øget svensk fødevareproduktion og eksport – hvilket igen er positivt for Sveriges fødevareforsyning, udtaler Magnus Kagevik, koncernchef og administrerende direktør for Lantmännen.
Anlægget forventes at stå færdigt i 2027.