23948sdkhjf

Endnu en Just Eat-mand ind i Hungry.dk

Jesper Buch, som var den ledende kraft bag opbygningen af Just Eat, træder ind i ejerkredsen i den konkurrerende takeawayportal Hungry.dk.
Dermed er Jesper Buch atter kommet med på holdet blandt gamle kollegaer fra Just Eat.

- Vi er meget stolte og glade for, at Jesper Buch nu bliver en del af virksomheden, og tager det som et klart tegn på, at vi har fat i det rigtige med Hungry. Vi har haft interesse fra flere investorer, men den erfaring og viden som Jesper har om vores branche, er helt speciel, og gjorde det naturligt at vælge ham, udtaler Morten Larsen, bestyrelsesformand i Hungry.

Venskaber fremfor varemærker
Buch er meget klar omkring sine grunde til at gå ind i Hungry-projektet. Han synes der er behov for fornyelse og innovation i et marked, han selv tidligere har været en central del af at skabe.

- Jeg mener der er plads til, og behov for en ny spiller på takeawaymarkedet. Der har været stilstand i nogle år, og restauranter og forbrugere har skreget på smartere og mere fordelagtige løsninger på nettet. Det synes jeg Hungry.dk allerede nu har bevist at de kan løse, siger Jesper Buch.

Jesper Buch har tidligere haft et meget tæt samarbejde med flere af personerne i Hungrys ledelse og ejerkreds, og dette samarbejde har også bidraget positivt til beslutningen.

- Min loyalitet ligger i venskaber og partnerskaber – ikke i varemærker. I Hungry er det helt rigtige hold samlet, som jeg kender indgående og ved kan løfte opgaven. Det er spændende, og jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte succes, siger Jesper Buch.

Ud over Just Eat har Jesper Buch erfaring som investor i Miinto.com, Osuma.dk og Autobutler.dk.

Hungry.dk åbnede i marts 2013, og samarbejder allerede nu med over 500 takeaways på landsplan. Hungry tilbyder desuden en bonusordning, hvor brugeren optjener gratis bonusmåltider fra sine lokale restauranter, når der bestilles på web og mobil. Virksomheden er stiftet af erfarne kræfter fra online- og takeawaybranchen, med Morten Larsen, tidl. Just Eat Danmark direktør i spidsen for ejerkredsen.

.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079