23948sdkhjf

Intech forbereder eksporteventyr

I over et år har Brønderslev-virksomheden Intech International arbejdet på en ny bakkedispenser, der med sit patenterede hygiejniske design skal sætte ny standard i branchen.
Intech International er på trapperne med et nyt stykke udstyr til fødevareindustrien, som efter eget udsagn er en revolutionerende nyhed inden for bakkedispensering. Der er tale om en produktserie, hvor hygiejnisk design er grundstammen. Patenterne er nu hjemme og lanceringen nærmer sig.

- Intray-serien har mange fordele i forhold til de løsninger industrien kender i dag. Dette gælder specielt omkring hygiejne, fortæller opfinder og partner i Intech, Carsten Trudslev.

Han har gennem det seneste års tid gået i front på udviklingen og samtidig sørget for at få patenteret sin opfindelse.

Gennem grundige test
Inden Intray frigives til salg, er maskinerne netop nu gennem en række omfattende test på fabrikken i Brøndeslev. Hefter skal de testes endnu engang ude hos en kunde i det miljø, hvor Intray rigtigt skal anvendes.

- Det er meget vigtigt for os, at vi kun sælger løsninger der er ordentligt testede og gennemprøvede, understreger Carsten Trudslev og Hugo Dissing samstemmende.

Øjner stort eksportpotentiale
Hugo Dissing kommer fra en ledende stilling hos Carnitech og er ansat til at varetage lanceringen af Intray. Og allerede inden Intray er kommet på markedet, er der en god forhåndsinteresse, fortæller han til Food Supply.

- Selvom vi endnu ikke har lanceret Intray, er vi allerede i offensiven for at fortælle, at der er en banebrydende nyhed på trapperne. Og vi mærker allerede en stor interesse fra flere maskinproducenter, der gerne vil integrere Intray i deres løsninger, uddyber han.

Og Hugo Dissing lægger da heller ikke skjul på, at Intech har store forventninger til salget, som primært foregår til kunder uden for Danmark.

- Cirka 80 procent af den samlede fødevareindustri bruger bakkedsipensere i deres produktion, så der er et stort marked for os derude, afslutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078