23948sdkhjf

Kartoffelselskab fyrer direktør: - Vi vil noget andet med selskabet

Kartoffelselskabet Danespo skal have ny direktør. 

Det fremgår af cvr samt af Agriwatch

Jens Holstborg, der har været adm. direktør i selskabet siden 1. september 2017, er fratrådt per. 19. september. Han nåede dermed lidt over syv år som topchef. 

Danespo har ikke aflagt regnskab for det seneste regnskabsår, men sidste år kunne Jens Holstborg og selskabet fremvise omsætningsvækst for tredje år i streg. 

Den endte på 475 mio. kr. mod 422 mio. kr. i 2021/22. Det afspejlede sig dog ikke på bundlinjen, der endte i 2,3 mio. kr. mod 3,1 mio. kr. året før. 

Næstformand i selskabet, Søren Halbye, forklarer til Agriwatch, at bestyrelsen har valgt at gå en anden vej.

- Vi har valgt at sige farvel til Jens Holstborg. Det er et strategisk valg, fordi vi vil noget andet med selskabet. Og der mener vi, at der skal en anden profil til at drive Danespo fremadrettet, siger han.

Danespo er ejet ligeligt mellem DLF og den franske Florimond-Desprez med hver 49 pct, mens resten af aktierne er delt mellem medarbejdere og avlere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065