DLG-datterselskab får dansk profil i koncernledelsen
Koncernens fokus på grovvarer i Sverige styrkes med dansk mand i koncernledelsen.
I DLG’s strategi 2016 står det klart, at Grovvarer fortsat er et af koncernens fokusområder, specielt på det danske, tyske og svenske marked.
- Vi glæder os til at byde Claudio Pelsen velkommen til Svenska Foder, hvor han skal være med til at styrke vores position og indtjening yderligere. Claudio er garvet på afgrødemarkedet og har blandt andet stor ekspertise omkring konceptudvikling, hvilket han også skal arbejdere videre med i samarbejdet med en række dygtige kollegaer her, siger Carsten Klausen, koncerndirektør i Svenska Foder.
Claudio Pelsen vil blive tilknyttet kontoret i Knästorp uden for Lund. Claudio Pelsen har været i DLG siden 1993. Det seneste år har han haft ansvaret for Afgrøder i Danmark.
Om Svenska Foder:
Svenska Foders aktiviteter i Sverige ligger tæt op af de aktiviteter, som DLG har i Danmark, og er dermed DLG’s tilknytning til det svenske marked og den svenske landmand. Svenska Foder har ca. 300 ansatte og en omsætning ca. 4,4 milliarder svenske kroner